planter på række

Heidi besøgte mig og Filip i dag ved jordlaboratoriet.  Hun er selv gartner og læste om vores projekt på nettet…

Vi snakkede om økologi og naturlig landbrug, og – som tit med gæster – kom vi til at snakke om den nuværende økologiske landbrug som er reguleret efter det økologiske regelsæt:

Hvis man driver “rødmærke-økologi”  har man faktisk kun lidt til forskel med det konventionelle landbrug. Regelsættet definere kun nogle ting man ikke gøre. Men hvis man kun fokuserer på det man ikke gøre, overser man det uudtømmelige potentiale af økologien. Tænk planternes sammenspil med hinanden og med andre organismer fik en chance for at udfolde sig?

Hvad står der i vejen for det?

For det første står planter i naturen ikke på rækker. For det andet har i naturen en specifik plante ikke nødvendigvis en plante af sammen art som nabo, medmindre det boomer af de betingelser, lige netop denne art har brug for. Ellers er – fx – en anden bygplante bygplantens stærkeste konkurrent, fordi begge to har brug for præcis de sammen betingelser.

Hvordan kan man så løse dette problem, uden at gå helt op i at designe beplantningen af et bestemt areal?

Vi snakkede om frøkugler og frøbomber. Frøkugler og frøbomber er nogle redskaber i det naturlige landbrug. Man blander frø med kompost, ler og vand og former mindre kugler af denne blanding, som gerne må tørre ud til senere brug. Frøkugler og frøbomber spreder man så efterfølgende på marken.

Hvis man nu spreder frøbomber med frø fra 50 eller 100 forskellige planter, så ville alle de forskellige planter blive blandet helt tilfældigt, og drives bedst i fællesskab med deres optimale partner de helt tilfældigt har fundet frem til. Det er startskud for en naturlig etablering af en vegetation, som efterhånden bliver fyldt med mange af de planter man oprindeligt har spredt via frø. Dyrket under de bedste forhold.

Det er helt åbenlyst, at planter på rækker ikke kan udfolde deres fulde potentiale. Tværtimod. På rækker er det så godt som sikkert, at de mangler noget, fordi planter ikke er vandt til at stå på række.

Tænk dig vi skaber et landskab med bakker og søer. Vi planter nogle træer og bombaderer helle arealet med den vildeste frøblanding af almuelige planter. Mange af dem spiselige, Men alle med en funktion. Det skulle blive den vildeste oase.

Heidi er med. Det synes jeg er sejt.

Dette indlæg blev udgivet i økologi, landbrug og tagget , , . Bogmærk permalinket.